Kurmancî (Kurmanji) eller Soranî: hvad er forskellen?

Kurmancî (Kurmanji, nordkurdisk) og Soranî (Sorani, centralkurdisk) er de to kurdiske varianter med flest talere. De deler mange ord og en lang historie, men de ser forskellige ud på papiret og bygger sætninger på forskellige måder. Denne guide gennemgår forskellene én ad gangen med rigtige eksempler fra ZimanGos lektioner.

Det korte svar: Kurmancî skrives med latinske bogstaver, har navneord i hankøn og hunkøn og tales mest i Tyrkiet, Syrien og det nordlige Irak. Soranî skrives med en skrift baseret på det arabiske alfabet, har intet grammatisk køn og tales mest i Irak omkring Erbil og Sulaymaniyah og i det vestlige Iran.

Hvor dialekterne tales

Kurmancî er det kurdisk, som de fleste kurdere i Tyrkiet og Syrien taler. Det tales også i det nordlige Irak, i det nordvestlige og nordøstlige Iran og af kurdiske samfund i Kaukasus, for eksempel i Armenien. Omkring Duhok og Zakho i Irak taler man Behdînî (Badini), som er en variant af Kurmancî.

Soranî tales mest i Irak, i byer som Erbil og Sulaymaniyah, og i det vestlige Iran, i byer som Sanandaj og Mahabad. Begge dialekter tales også af kurdiske familier i Europa og resten af verden.

Ingen kender det præcise antal talere, og skønnene varierer meget. Kurmancî er klart den største af de to: den anslås som regel til omkring 15 til 20 millioner talere og Soranî til omkring 6 til 12 millioner.

Latinske bogstaver eller arabiskbaseret skrift

Det første, du lægger mærke til, er alfabetet. Kurmancî bruger et latinsk alfabet med 31 bogstaver: de 26 bogstaver fra a til z plus fem bogstaver med små tegn, ç, ê, î, ş og û. Soranî bruger et alfabet baseret på arabisk skrift, som skrives fra højre mod venstre.

Soranî-alfabetet er dog ikke bare arabisk. Det skriver vokalerne som fulde bogstaver, bortset fra en kort i-lyd, der som regel udelades, og det tilføjer bogstaver for kurdiske lyde som et tungt L og et rullet R. Her er et par ord, du allerede kender, i begge skrifter:

Soranî-ordet for hej, سڵاو, indeholder det tunge L. Ordet for godmorgen, ڕۆژباش, begynder med det rullede R.

Hver dialekt har sin sædvanlige skrift, men du vil også se Kurmancî skrevet med arabiskbaserede bogstaver i Irak og Iran og Soranî skrevet med latinske bogstaver en gang imellem. Vores guide til det kurdiske alfabet viser alle bogstaverne.

Grammatik: hankøn, hunkøn eller ingen af delene

Navneord på Kurmancî er enten hankøn eller hunkøn, lidt ligesom på fransk eller spansk. Soranî har slet intet grammatisk køn. For dig, der lærer sproget, er det en af de største forskelle mellem de to.

• Hankøn på Kurmancî: bav (far), bajar (by), nan (brød), çav (øje)
• Hunkøn på Kurmancî: dayik (mor), mal (hus), çay (te), av (vand)

Du hører kønnet i ezafe, den lille endelse, der forbinder et navneord med ordet efter det. Navneord i hankøn får -ê, og navneord i hunkøn får -a. Soranî sætter blot “min” på navneordet som endelsen -m, uanset hvilket ord det er.

I Kurmancî-kolonnen får bav og bajar -ê, mens dayik og mal får -a. I Soranî-kolonnen er der intet køn at huske: far og mor fungerer på samme måde, og det samme gør by og hus.

Kurmancî har også kasusendelser. Et navneord kan ændre form efter et ord som “i”, og stedordet “jeg” ændrer sig også.

På Kurmancî bliver bajar til bajêr efter li (i). Soranî beholder det samme ord for by i begge rækker. På samme måde bliver Kurmancî-stedordet ez (jeg) til min i Navê min (mit navn).

Grammatik: bestemt form, “min” og datid

Kurmancî har ingen bestemt artikel, altså intet, der svarer til “-en” i “byen” eller “-et” i “huset”. Soranî markerer et kendt, bestemt navneord med endelsen -eke.

I مەتبەخەکە metbexeke gør endelsen -eke “køkken” til “køkkenet”. Kurmancî siger bare Mitfax, og sammenhængen klarer resten.

Soranî sætter også “min”, “din” og de andre stedord direkte på ordene. Kurmancî beholder dem som selvstændige ord efter navneordet.

Datid er der, hvor de to for alvor går hver sin vej. Med verber, der tager et objekt, som spise, se eller skrive, ændrer Kurmancî ordet for “jeg” i datid: ez bliver til min. Lingvister kalder det et ergativt mønster.

Soranî viser samme idé med sine endelser i stedet: endelsen for “jeg”, -m, flytter fra verbet til ordet foran det.

I nutid sætter Soranî -m på verbet: دەخۆم dexom. I datid sætter -m sig i stedet på ordet for brød: نانم nanim.

Hverdagsord, der er forskellige

Mange hverdagsord er helt forskellige i de to dialekter. Ordet for ven er et godt eksempel:

Heval /hɛˈval/ هاوڕێ hawrê Ven

Nogle par ligger tættere på hinanden, end de ser ud: te er næsten det samme ord, og far lyder nogenlunde ens i begge. På Kurmancî betyder roj både “sol” og “dag”. Soranî har sit eget ord for solen, خۆر.

Ja og nej har et lille twist. Kurmancî har også Belê, et mere formelt “ja”, der lyder som Soranî-ordet. Og Soranî siger også نا for “nej”, ligesom Kurmancî Na.

Forstår talerne hinanden?

Delvist. De to dialekter deler mange grundlæggende ord, så talerne fanger ofte enkelte ord og korte fraser. Længere samtaler er sværere, fordi grammatikken og en stor del af hverdagsordforrådet er forskellige.

Hvor meget man forstår, afhænger af, hvor meget man har hørt den anden dialekt. Den, der er vokset op med begge, gennem naboer, familie, musik eller fjernsyn, kan måske følge den anden dialekt uden større besvær. Den, der hører den for første gang, må ofte sætte tempoet ned, vælge enklere ord eller skifte til et andet sprog, som begge kan.

Det er også derfor, eksperter bruger forskellige betegnelser. Nogle beskriver Kurmancî og Soranî som dialekter af ét kurdisk sprog, andre som nært beslægtede sprog. For dig som elev er den praktiske pointe den samme: de er så forskellige, at det betaler sig at starte med den ene.

Kurmancî eller Soranî: hvilken skal du lære?

Det bedste valg er dialekten hos de mennesker, du gerne vil tale med.

• Vælg Kurmancî, hvis din familie eller dine venner kommer fra Tyrkiet, Syrien, Duhok eller Kaukasus, eller hvis du vil have et alfabet, du kan læse fra første dag.
• Vælg Soranî, hvis din familie eller dine venner kommer fra Erbil, Sulaymaniyah eller det vestlige Iran, eller hvis du allerede kan læse arabisk eller persisk skrift.
• Ingen familiebånd? Kurmancî har flere talere og bruger latinske bogstaver. Soranî har ingen køn at lære. Begge er en god vej ind i kurdisk.

Er du vokset op med kurdisk derhjemme, men har aldrig lært at læse det, så hjælper vores tips til arvesprogstalere dig med at bygge videre på det, du allerede kan. Det er meget lettere at lære den anden dialekt senere, fordi så mange ord går igen.

ZimanGo lærer dig både Kurmancî og Soranî, og du starter med alfabetet. Behdînî, Zazakî (Kirmanckî) og Hewramî (Gorani) kommer snart. Vil du se, hvordan alle varianterne hænger sammen, så læs vores guide til kurdiske dialekter.