Det kurdiske alfabet: latinsk og arabisk skrift forklaret

Det kurdiske alfabet findes i to hovedformer. Kurmancî (Kurmanji, nordkurdisk) skrives for det meste med latinske bogstaver, ligesom dansk, engelsk eller tyrkisk. Soranî (Sorani, centralkurdisk) skrives med et alfabet baseret på arabisk skrift, fra højre mod venstre.

Den gode nyhed for dig, der lærer sproget: begge alfabeter ligger tæt på lydskrift. Hvert bogstav står for én lyd næsten hele tiden, så når du kender bogstaverne, kan du læse nye ord højt. Denne guide gennemgår begge med enkle udtaletips og eksempelord fra ZimanGos lektioner. Ved du ikke, hvilken dialekt du har brug for? Start med Kurmancî eller Soranî.

De 31 bogstaver på Kurmancî

Kurmancî-alfabetet har 31 bogstaver: de 26 bogstaver fra a til z plus fem med små tegn, ç, ê, î, ş og û. Det kaldes ofte Hawar-alfabetet efter det tidsskrift, der gjorde det populært i 1930’erne.

Her er alle bogstaverne i alfabetisk rækkefølge med en omtrentlig udtale og et eksempelord. Hvor dansk ikke har lyden, bruger vi et engelsk eller tysk ord.

Bogstaverne med tegn og et par overraskelser

De fem bogstaver med tegn følger to enkle mønstre. Den lille krog under ç og ş gør c og s til lydene i engelsk “church” og dansk “sjov”. Hatten over ê, î og û markerer en lang vokal: î er det lange i i “vi”, og û er det lange u i “du”.

Uden hatten er vokalen kort. Sammenlign i i bira (bror) med î i Îro (i dag), eller u i kurt (kort) med û i nû (ny).

Soranî-alfabetet

Soranî skrives med et alfabet baseret på arabisk skrift. Det løber fra højre mod venstre, og de fleste bogstaver hænger sammen med det næste inde i et ord, så et bogstav kan skifte form alt efter, hvor det står. Tal og latinske ord i en Soranî-tekst læses stadig fra venstre mod højre.

Lister over Soranî-bogstaverne er lidt forskellige. Nogle har 33 bogstaver, andre 34, fordi de regner det dobbelte وو for det lange û som et selvstændigt bogstav. Begge tal beskriver det samme alfabet.

Soranî har de fleste af sine bogstaver fra arabisk og tilføjer bogstaver for kurdiske lyde. Fire af dem, bogstaverne for p, ç, j og g, har Soranî til fælles med persisk. De andre blev tilpasset til kurdisk. Standardstavningen udelader også seks arabiske bogstaver, for eksempel dem for “th”-lydene, som kurdisk ikke har brug for.

De to r-bogstaver er et godt eksempel på, hvorfor de ekstra bogstaver betyder noget. Et almindeligt r er et let slag med tungen, mens ڕ er et kraftigt, rullet r, som i begyndelsen af ordet for dag. På samme måde er ڵ et tungere l end det almindelige, som i ordet for hus.

Soranî skriver sine vokaler

Arabisk skrift udelader som regel de korte vokaler, og læseren fylder dem ud ud fra sammenhængen. Soranî er anderledes: næsten hver vokal har sit eget bogstav, så du kan læse de fleste ord, præcis som de staves.

To af bogstaverne har dobbeltfunktion. و kan være konsonanten w eller vokalen u. På samme måde kan ی være y eller î, og ordet omkring det fortæller dig, hvilken det er.

Et ord, der begynder med en vokal, får et stumt ئ foran, som bærer vokalen. Derfor skrives ordet for vand ئاو.

Ét ord, to skrifter

De to alfabeter passer bogstav for bogstav oftere, end du måske tror. Disse hverdagsord lyder næsten ens i begge dialekter, og det gør dem gode til at øve, hvilke bogstaver der hører sammen.

Læs Soranî-ordet for fem fra højre mod venstre, så kan du matche det bogstav for bogstav med pênc: p, ê, n, c. I de sidste tre rækker har Kurmancî et v, hvor Soranî har et w, skrevet و. Det mønster møder du i mange hverdagsord.

Hvorfor kurdisk har to alfabeter

I århundreder skrev kurdiske digtere og lærde med arabisk skrift, regionens vigtigste skrift. Klassikere som Mem û Zîn, Ehmedê Xanîs kærlighedshistorie på vers fra slutningen af 1600-tallet, blev skrevet på den måde.

I det 20. århundrede gik kurdere i forskellige lande forskellige veje. I 1932 præsenterede Celadet Alî Bedirxan et latinsk alfabet for Kurmancî i sit tidsskrift Hawar i Damaskus. Han ville give hver lyd sit eget bogstav, og mange bogstaver fungerer som i det tyrkiske latinske alfabet, som kurdere i Tyrkiet allerede kendte. I dag er det den almindelige måde at skrive Kurmancî på i Tyrkiet og Syrien.

I Irak og Iran beholdt kurdisk den arabiskbaserede skrift. I 1920’erne omformede lærde i Irak som Taufiq Wahby den, så den passede til de kurdiske lyde og kunne skrive vokalerne. Det er det Soranî-alfabet, der bruges i dag, og Kurmancî-talere i Irak, for eksempel omkring Duhok, skriver for det meste også med det.

Engang fandtes der også en tredje skrift. Kurmancî-talere i Sovjetunionen, især i Sovjetarmenien, skrev kurdisk med en armenskbaseret skrift i 1920’erne, derefter med latinske bogstaver fra slutningen af 1920’erne og fra midten af 1940’erne med kyrilliske bogstaver. Læs hele historien i vores historie om det kurdiske alfabet.

Sådan lærer og skriver du bogstaverne

Start med alfabetet for den dialekt, du vil tale. På Kurmancî vil de fleste bogstaver se velkendte ud, og det egentlige arbejde er den håndfuld nye lyde. På Soranî skal du lære hvert bogstav sammen med dets sammenhængende former, for det er sådan, du møder det i rigtige ord.

Øv dig ved at læse korte ord, du allerede kender, som dem i tabellerne ovenfor. Når du vil skrive kurdisk på din telefon eller computer, viser vores guide til at skrive på kurdisk, hvordan du føjer bogstaverne til dit tastatur.

I ZimanGo starter begge kurser med et alfabetniveau: latinsk skrift for Kurmancî og den arabiskbaserede skrift for Soranî, lært bogstav for bogstav og med øvelser, hvor du tegner bogstaverne efter, så du også lærer at skrive dem.