Zazakî (Kirmanckî): Zaza-sproget og dets talere

Zazakî (Kirmanckî) er Zaza-folkets sprog i det østlige Anatolien i det nuværende Tyrkiet. Dem, der taler det, kender det under flere navne, blandt andet Kirmanckî, Kirdkî og Dimilî, og mange familier har taget det med til Europa og videre ud i verden.

Denne guide forklarer, hvor Zazakî tales, omtrent hvor mange der taler det, hvordan det skrives, og hvordan det hænger sammen med kurdisk. Alle tal for antallet af talere er skøn. Der findes ingen officielle optællinger, så forskere angiver brede intervaller.

Ét sprog, flere navne

Zaza-talere bruger ikke alle det samme navn for deres sprog. Ofte fortæller navnet, hvilken egn en familie kommer fra.

Det er grove mønstre, ikke faste grænser: i virkeligheden overlapper navnene. Folket selv kaldes Zaza, og mange bruger også navnene Kirmanc, Kird eller Dimilî. I engelske tekster læser du mest “Zazaki” eller “the Zaza language”, og du kan også møde stavemåder som Kirmancki, Kirmanjki eller Dimli.

Hvor Zazakî tales

Zazakîs kerneområde er det østlige Anatolien. De vigtigste områder er Dersim (Tunceli), Bingöl, Elazığ og Erzincan sammen med dele af Diyarbakır og Siverek-området i Şanlıurfa. Mindre samfund bor i naboprovinser som Muş og Adıyaman.

I de seneste årtier er mange Zaza-familier flyttet væk, både inden for Tyrkiet og til udlandet. Skønnene taler om nogle hundrede tusind Zaza-talere i Vesteuropa, de fleste af dem i Tyskland, og flere samfund i lande som Sverige og Nederlandene.

Nordlige og sydlige dialekter

Sprogforskere beskriver som regel nordlige, centrale og sydlige dialekter. De nordlige dialekter tales omkring Dersim, Erzincan og Varto. De sydlige dialekter tales i byer som Siverek, Çermik og Gerger, og de centrale dialekter ligger midt imellem, for eksempel omkring Bingöl og Palu.

Grupperne adskiller sig i udtale, i nogle ordendelser og i en del af ordforrådet. Hvor let talere fra fjerne egne forstår hinanden, afhænger af egnen og af, hvor meget de har hørt den anden dialekt.

Hvor mange taler Zazakî?

Ingen kender det præcise tal, for der findes ingen officiel statistik over Zazakî-talere. Skønnene går fra omkring 1,5 millioner til 4 millioner talere, og nogle skøn, især fra Zaza-miljøet selv, ligger endnu højere.

Intervallet er bredt, blandt andet fordi tallene afhænger af, hvem der regnes med: kun dem, der taler sproget flydende i hverdagen, eller alle, der er vokset op med noget Zazakî. I nogle familier taler bedsteforældrene det flydende, forældrene forstår det, og børnene taler mest tyrkisk, tysk eller et andet sprog.

Hvordan Zazakî hænger sammen med kurdisk

Sprogforskere placerer Zazakî i den nordvestlige gren af de iranske sprog, den samme gren som kurdisk. Inden for den gren hører Hewramî (Gorani) og sprog ved Det Kaspiske Hav som talysh til dets nærmeste slægtninge. De fleste sprogforskere betragter derfor Zazakî som et selvstændigt sprog snarere end en kurdisk dialekt.

Du kan høre forskellen i hverdagen. En undersøgelse i Elazığ, hvor begge sprog tales, viste, at Kurmancî- og Zazakî-talere kun i begrænset grad forstod hinandens ord. Vores guide til kurdiske dialekter viser, hvordan alle disse varianter hænger sammen.

Identitet er et andet spørgsmål end sprogvidenskab. Mange Zazakî-talere ser sig selv som kurdere og betragter deres sprog som en del af den kurdiske verden i bred forstand. Andre ser Zaza-folket som et folk for sig, med sit eget sprog og sin egen historie. Begge synspunkter er oprigtigt ment, og begge fortjener respekt.

Zaza-samfundene er også forskellige, når det gælder religion. Nogle er sunnimuslimer, andre er alevitter, og de lokale skikke varierer fra egn til egn.

Hvordan Zazakî skrives

Zazakî skrives med det latinske alfabet. Mange forfattere bruger Celadet Alî Bedirxans kurdiske latinske alfabet, de samme bogstaver som Kurmancî, så bogstaver som ê, î, û, x og q ser velkendte ud for Kurmancî-læsere. Andre forfattere bruger i stedet et alfabet med nogle få tyrkiske bogstaver som ı, ğ og ü, og derfor kan du også se stavemåder som Dımıli. Historien om de kurdiske latinske bogstaver fortæller vi i vores historie om det kurdiske alfabet.

De bedst kendte tidlige værker på Zazakî er to lange religiøse digte, der begge kaldes en mewlid, fra omkring 1900. Ehmedê Xasîs mewlid er fra 1899. Osman Efendîyo Babij skrev sin nogle år senere, i begyndelsen af 1900-tallet. Begge blev skrevet med arabiske bogstaver, som det var almindeligt i regionen på den tid.

I store dele af 1900-tallet var udgivelser på kurdisk, også på Zazakî, begrænset i Tyrkiet, og sproget levede primært videre i tale, fortællinger og sange. Moderne skrift med latinske bogstaver voksede frem fra 1980'erne, i starten mest blandt Zaza-talere i Europa. Efter at begrænsningerne blev lempet i 1990'erne, begyndte bøger og tidsskrifter på Zazakî også at udkomme i Tyrkiet.

Sproget holdes i live

UNESCO opfører Zazakî som et sårbart sprog. Børn lærer det stadig mange steder, men det bruges ikke på alle livets områder, og mange unge vokser i dag op med primært at tale tyrkisk eller sproget i deres nye hjemland.

Talerne arbejder på at ændre det. Siden 1990'erne har en gruppe Zaza-forfattere udarbejdet fælles staveregler og udgivet ordbøger med tusindvis af standardord, selv om ikke alle forfattere følger dem. Siden begyndelsen af 2010'erne har to universiteter, et i Dersim og et i Bingöl, tilbudt uddannelser i Zazakîs sprog og litteratur. Bøger, poesi, tidsskrifter og oversættelser får skriftsproget til at vokse.

Meget af arbejdet foregår stadig derhjemme. Bedsteforældre, der fortæller historier på Zazakî, forældre, der svarer deres børn på det, og unge, der synger og skriver på det, hjælper alle sproget videre til næste generation.

Zazakî i ZimanGo

ZimanGo-appens brugerflade findes allerede på Zazakî, så Zaza-talere kan bruge den på deres eget sprog. Lektioner i Zazakî kommer snart, sammen med Behdînî (Badini) og Hewramî.

Lærer du Kurmancî eller Soranî i mellemtiden? Disse ord hjælper dig med at tale om sprog og kulturarv:

Vores Kurmancî-kursus bruger de samme latinske bogstaver som skrevet Zazakî, og det gør det til et blidt sted at starte.