Mem û Zîn og klassikerne i kurdisk litteratur
En kort rundtur i kurdisk litteratur, fra Ehmedê Xanîs kærlighedshistorie Mem û Zîn til de digtere og romanforfattere, der førte kurdisk skrift ind i den moderne tid.
Kurdisk litteratur er langt ældre, end mange tror. I århundreder bar dengbêj-sangere lange sungne fortællinger fra landsby til landsby, mens digtere, der var uddannet på religiøse skoler, skrev vers på Kurmancî (Kurmanji), Soranî (Sorani) og Hewramî (Gorani).
Denne korte rundtur begynder med den mest berømte kurdiske bog af dem alle, Mem û Zîn, og bevæger sig frem til 1900-tallets digtere og romanforfattere. Undervejs lærer du et par kurdiske ord for bøger og digte.
Mem û Zîn, den store kurdiske kærlighedshistorie
Mem û Zîn (“Mem og Zîn”) er en kærlighedshistorie på vers af digteren Ehmedê Xanî, fuldendt i 1692. Den består af omkring 2.650 kupletter på Kurmancî og er den mest elskede klassiker i kurdisk litteratur. Den kaldes ofte kurdernes nationalepos.
Historien foregår i Cizîr (Cizre), der engang var hovedstad i fyrstendømmet Botan. Mem, en ung mand fra byen, møder Zîn, en ung kvinde fra den herskende familie, ved forårsfesten Newroz, og de to forelsker sig.
En jaloux rival ved navn Bekir lægger planer imod dem, og de elskende bliver holdt adskilt. Mem dør, og Zîn dør af sorg ved hans grav. Bekir bliver begravet ved siden af dem, og en tornebusk vokser op af hans grav og står mellem de elskende selv i døden.
Xanî fandt ikke selv på handlingen. Han byggede sit digt på Memê Alan, et folkeeventyr, som dengbêj-sangere havde sunget i generationer:
Çîrokek kevn چیرۆکێکی کۆن En gammel historie
I Cizîr tiltrækker en grav, som folk forbinder med Mem og Zîn, stadig besøgende i dag.
Alle tre stavemåder betegner den samme bog: det lille ord û betyder ganske enkelt “og”. Du vil også se digterens navn skrevet på engelsk, Ahmad Khani.
Hvem var Ehmedê Xanî?
Ehmedê Xanî (Ahmad Khani) blev født i 1650 eller 1651 i Hakkari-regionen. Han tilbragte en stor del af sit liv i Bayazid, nutidens Doğubayazıt, og døde der i 1707.
Som mange lærde på sin tid kunne han arabisk og persisk godt, og alligevel valgte han Kurmancî til sit mesterværk. Han gik også op i at undervise børn: omkring 1683 skrev han Nûbihara Biçûkan (“børnenes forår”), en lille rimet arabisk–kurdisk ordliste for unge kurdiske elever.
Før Xanî: Cizîrî og Feqiyê Teyran
Xanî fulgte i fodsporene på tidligere digtere. Den mest beundrede er Melayê Cizîrî (ca. 1570–1640), en lærd fra Cizîr, den samme by, hvor Mem û Zîn foregår. Hans dîwan (samlede digte) rummer mere end hundrede digte om mystisk kærlighed og åndelig længsel.
Cizîrî kunne også arabisk og persisk, men han skrev sine digte på Kurmancî. Senere digtere, heriblandt Xanî, beundrede ham og fulgte hans eksempel, så han ses ofte som grundlæggeren af en skole inden for poesi på Kurmancî.
Helbest dilê min vedike شیعر دڵم دەکاتەوە Poesi åbner mit hjerte
Feqiyê Teyran blev født omkring 1590 i Miks i Hakkari-regionen under navnet Mîr Mihemed. Hans kunstnernavn betyder omtrent “fuglenes elev”, og ifølge traditionen studerede han hos Cizîrî.
Han skrev i et enkelt sprog og hentede stof fra folkeeventyr, og mange af hans digte levede videre i kurdiske folkesange. Hans bedst kendte værk, Zembîlfiroş (“kurvesælgeren”), er en kærlighedshistorie, som sangere stadig fremfører. Han genfortalte også sufi-fortællingen om Şêxê Sen’an.
Præcise fødsels- og dødsår blev ikke altid skrevet ned for digtere, der levede for århundreder siden, og gamle håndskrifter regner ofte årene efter den islamiske kalender. Kilderne kan være uenige med nogle få år, så vi skriver “ca.” eller “omkring”, hvor de er det.
Klassiske digtere på Soranî og Hewramî
Kurmancî var ikke den eneste litterære dialekt. I 1800-tallet gjorde digtere som Nalî og Hacî Qadirê Koyî Soranî til et sprog for fin poesi, mens Hewramî havde sin egen poetiske tradition.
Nalî (født omkring 1800) kom fra Sulaymaniyah-regionen og døde i Istanbul. Han nævnes ofte som den første digter, der skrev en hel dîwan på Soranî, og hans digte om kærlighed og mystik var med til at gøre Soranî til et litterært sprog.
Mewlewî (Mewlewî Tawegozî, 1806–1882) skrev sine kurdiske digte hovedsageligt på Hewramî. Han var sufi og lærd og er elsket for sine mystiske digte og for gribende klagesange over sin afdøde hustru. Vores guide til Hewramî fortæller mere om denne dialekt.
Hacî Qadirê Koyî (1817–1897) voksede op i Koya og døde i Istanbul. Hans digte bærer ét klart budskab: kurdere bør læse og skrive på deres eget sprog og have kurdiske bøger og aviser. Hvorfor, spurgte han, skulle kurdisk tælle mindre end persisk?
Moderne stemmer i 1900-tallet
I 1900-tallet begyndte digterne at bryde de gamle regler for versemål og rim. Abdulla Goran (1904–1962) fra Halabja kaldes ofte den moderne kurdiske poesis fader: han forlod det klassiske arabisk–persiske versemål og bragte den stavelsestællende rytme fra de kurdiske folkevers tilbage.
Cegerxwîn (også stavet Cigerxwîn, 1903–1984) blev født som Şêxmûs Hesen i Hesar nær Batman og slog sig senere ned i Qamişlo (Qamishli) i Syrien. Hans kunstnernavn betyder “blødende lever”, et billede på dybe følelser. Han udgav otte digtsamlinger på Kurmancî og skrev også om selve det kurdiske sprog.
Şêrko Bêkes (Sherko Bekas, 1940–2013) blev født i Sulaymaniyah som søn af digteren Fayeq Bêkes. I begyndelsen af 1970’erne var han med til at starte Rûwange-bevægelsen (“vision”), som befriede kurdisk poesi fra strenge rim og åbnede den for nye former. Hans digte er oversat til mange sprog, og i 1987 modtog han Tucholsky-prisen i Sverige.
Hver af disse digtere fandt sin egen stemme:
Her nivîskarê şêwazek bêhempa heye /her niˈviskarɛ ʃewaˈzek behɛmˈpa hɛˈjɛ/ هەر نووسەرێک شێوازێکی تایبەتی هەیە Hver forfatter har en unik stil
Den kurdiske roman
Poesien kom først, og romanen kom meget senere. Den bog, der ofte kaldes den første kurdiske roman, er Şivanê Kurmanca (“Den kurdiske hyrde”) af Erebê Şemo, en kurdisk forfatter i Sovjetarmenien. Den udkom i 1930’erne og bygger på hans egen ungdom som hyrde.
Erebê Şemo var også med til at udforme et tidligt latinsk alfabet for kurdisk. Den historie kan du læse i vores historie om det kurdiske alfabet.
En af de forfattere, der gjorde mest for at forme den moderne roman på Kurmancî, er Mehmed Uzun (1953–2007). Han blev født i Siverek, boede i Sverige i næsten tredive år og skrev sine romaner på Kurmancî, begyndende med Tu (“Du”) i midten af 1980’erne.
Blandt hans bøger er Siya Evînê (“Kærlighedens skygge”) og Rojek ji rojên Evdalê Zeynikê (“En af Evdalê Zeynikês dage”), om en berømt dengbêj fra 1800-tallet. Han vævede talt kurdisk, gamle fortællinger og klassikerne sammen til et rigt litterært sprog.
Ord for bogelskere
Vil du tale om bøger på kurdisk? Disse ord kommer fra ZimanGo-kurset, de fleste fra de avancerede lektioner om kunst & kultur, på både Kurmancî og Soranî.
| Kurmancî | Soranî | Dansk |
|---|---|---|
| wêje | ئەدەب | litteratur |
| helbest | شیعر | digt |
| roman | ڕۆمان | roman |
| nivîskar | نووسەر | forfatter |
| pirtûk | پەرتووک | bog |
| evîn | عەشق | kærlighed |
| stran | گۆرانی | sang |
De to dialekter vælger ofte forskellige ord her. Et digt hedder helbest på Kurmancî. På Soranî hedder det شیعر.
Med disse ord kan du allerede sige noget om det, du læser:
Ez romaneke xweş dixwînim /ɛz romaˈnɛkɛ xwɛʃ dɪxˈwinɪm/ ڕۆمانێکی جوان دەخوێنمەوە Jeg læser en smuk roman
Start i det små: en enkelt linje af Cizîrî, Nalî eller Cegerxwîn, læst langsomt og højt, er en dejlig vej ind i sproget. Hvert digt, du forstår, bringer dig tættere på de fortællinger, kurdere har fortalt i århundreder.
Spørgsmål, folk stiller
Hvad handler Mem û Zîn om?
Mem û Zîn er en tragisk kærlighedshistorie på vers på Kurmancî. Mem og Zîn forelsker sig i Cizîr, men en jaloux rival holder dem adskilt, og de dør begge uden nogensinde at blive gift.
Hvem skrev Mem û Zîn?
Den kurdiske digter Ehmedê Xanî (Ahmad Khani, 1650/51–1707) fuldendte den i 1692. Han byggede den på Memê Alan, et folkeeventyr, som dengbêj-sangere sang.
Hvem er de mest kendte kurdiske digtere?
Blandt klassikerne er Melayê Cizîrî, Feqiyê Teyran og Ehmedê Xanî på Kurmancî, Nalî og Hacî Qadirê Koyî på Soranî og Mewlewî på Hewramî. Kendte moderne digtere er blandt andre Abdulla Goran, Cegerxwîn og Şêrko Bêkes.
Hvad var den første kurdiske roman?
Şivanê Kurmanca (“Den kurdiske hyrde”) af Erebê Şemo, en kurdisk forfatter i Sovjetarmenien, udkom i 1930’erne og kaldes ofte den første kurdiske roman.
